|

Jeg hedder Line, og jeg kommer på Holstebro Sportscollege for at fortælle om sund kost i forhold til fysisk aktivitet
Mandag den 20. februar
kl. 14.30 til 16
Min uddannelsesmæssige baggrund er, at jeg i januar 2012 færdiggjorde min uddannelse som professionsbachelor i ernæring og sundhed.
Jeg er uddannet på specialelinjen ernæring og fysisk aktivitet, da det netop er sammenkoblingen af kost og motion, som jeg synes er allermest spændende.
Da I er meget fysisk aktive, har I også et stort energibehov, og derfor er det ekstra vigtig for jer at få spist både rigtigt og rigeligt, så I kan optimere jeres træning og forbedre jeres præstationer.
Jeg vil derfor fortælle jer noget om, hvad sund kost egentligt er, når man er så aktiv, som I er. Jeg kommer ind på emner som:
- Hvor meget energi har man egentligt brug for?
- Hvad skal jeg spise før og efter træning og kamp? – Og hvornår?
- Hvilke typer fødevarer har man stor brug for, når man træner meget?
- Hvad kunne gode og nemme mellemmåltider være for mig?
Vi ses! Venlig hilsen Line Gråkjær
|