Fys & Fitness
FYSIOTERAPIEN PÅ HOLSC.DK
Fysioterapien på HOLSC er åben hver dag. Hver gang eleverne har collegetræning (mandag-tirsdag og torsdag fredag) er fysioterapeuten i styrke- og genoptræningssalen og så er der selvfølgelig også åbent onsdag som er elevernes restitutionsdag.
Som fysioterapeut på HOLSC er mine primære opgaver følgende:
Vejlede eleverne om forebyggelse af skader; det vil sige instruere i skadesforebyggende træning, medvirke til dosering af træningsmængde samt styre elevernes individuelle styrketræning. Styrketræningen er en del af den skadesforebyggende træning. I opstarten handler styrketræningen om indlæring af teknikker og stabilitet over leddene. Senere fokuserer vi på muskelopbygning.
Behandle og rådgive ved akutte skader; P R I C E M Beskyttelse, Ro, Is, Kompression og Elevation, instrueres alle elever i, men derefter styres mobiliserings perioden i fysioterapien. Eleverne instrueres i deres specifikke genoptræningsplan, informeres om eventuelle komplikationen til deres skade og hjælpes derigennem sikkert men hurtigst muligt tilbage på banen igen.
Vurdere om lægekonsultation er nødvendig; I alvorlige akutte tilfælde bringes eleverne på skadestuen, i andre tilfælde hvor undersøgelsen ikke giver en tilstrækkelig sikker diagnose eller hvor genoptræningen ikke giver det ventede resultat, tages der fra fysioterapien kontakt til Lægerne i Danmarksgade som er i samarbejde med HOLSC, hvorved vi i samarbejde beslutter elevens videre forløb.
Behandling;består efter undersøgelse af genoptræningsvejledning, men kan også være massage, udspænding, sansemotorisk træning, koordinationstræning, ultralydsbehandling osv. Vigtigt i fysioterapien er det at ingen bliver totalt inaktive ved fravær fra deres boldspil, da man altid kan træne, eller genoptræne således at vejen tilbage på banen forkortes eller at den ikke skadesimplicerede del af kroppen vender styrket tilbage til banen.
Fysioterapeut
Christine Heyn Pedersen
Holsc.dk
|