På Uddannelsescenter Holstebro kan du tage indgangen Merkantil/HG, som er grunduddannelsen, der efter et til to års skolegang giver dig adgang til en praktikplads i erhvervslivet.
Vælger du Merkantil/HG på Uddannelsescenter Holstebro er det fordi: • du gerne vil være en del af et rigtigt godt skolemiljø! Hvert år går 350 elever på Merkantil/HG i Holstebro. Det giver et spændende og dynamisk studiemiljø med mange valgmuligheder.
• du har lyst til at arbejde i virkelige omgivelser. I vores nye HG hus - Detailhuset - har vi ikke mindre end 3 butikker med butikstorv, kreativt værksted og dekorationslokale. Her arbejder du med butiksindretning, kundebetjening, salgsaktiviteter og vinduesdekorationer
Med en Merkantil/HG uddannelse får du mange jobmuligheder indenfor butik, finans, event, kontor eller handel. Du kan f.eks. blive indkøbsassistent, blomsterdekoratør, salgsassistent og lægesekretær. Eller måske kunne du tænke dig at arbejde på et rejsebureau.
Vi har samlet informationer til dig om uddannelsen her på sitet. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.
|